Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Metoder

ICDP - International Child Development Programme:

Vi arbejder med ICDP, som styrker de voksnes evne til at skabe trygge og anerkendende relationer til børnene. Det handler om at møde hvert barn med anerkendelse, empati og struktur, så barnet oplever sig set, hørt og forstået. 

ICDP hjælper os med at skabe en tryg, nær og positiv hverdag, hvor relationen mellem barn og voksen er i centrum.

 

PIKTOGRAMMER - billeder og symboler:

Vi bruger piktogrammer der viser dagens aktiviteter. Det giver børnene et tydeligt overblik over, hvad der skal ske i løbet af dagen.

Når børnene kan se dagens program og vælge mellem aktiviteter, styrker det deres tryghed, selvstændighed og medbestemmelse. Samtidig skaber det ro og forudsigelighed i hverdagen, fordi alle ved, hvad der sker - også de børn, der endnu ikke er så stærke sprogligt.

Piktogrammer hjælper os med at skabe en tryg, overskuelig og inddragende hverdag for alle børn.

 

AKTIONSLÆRING:

Aktionslæring er en metode, hvor vi som personale udvikler vores pædagogiske praksis gennem nysgerrighed, afprøvning og fælles refleksion. 

Det betyder, at vi undersøger spørgsmål fra hverdagen - for eksempel hvordan styrker vi fællesskabet blandt børnene eller skaber mere ro i overgangen fra leg til frokost.

Vi afprøver nye ideer, observerer og taler sammen om, hvad der virker bedst. På den måde bliver vi løbende klogere på, hvordan vi bedst skaber trivsel, udvikling og læring for både børn og voksne. 

 

NEST:

Nest bygger på troen på, at alle børn gør det bedste de kan, og at det er de voksne, der skal skabe rammerne for, at børnene lykkes. 

Med fast struktur, ro, tydelighed og fokus på socialt samspil, kommunikation og selvregulering, skaber vi et miljø, hvor alle børn kan føle sig som en del af et trygt og inkluderende fællesskab, med mulighed for at udvikle sig og deltage på deres egne præmisser.