Velkommen til Mælkevejen.
I Mælkevejen skal børnene have det godt.
Vores voksne er omsorgsfulde og nærværende, med en anerkendende og inkluderende tilgang til børn og forældre. Vi arbejder bevidst med at skabe stærke relationer, hvor børnene føler sig set, hørt og er trygge.
Hverdagen hos os er præget af struktur og faste aktiviteter, som giver børnene ro, overblik og mulighed for at være nysgerrige og udvikle sig i deres eget tempo.
Et godt forældresamarbejde er en vigtig del af vores arbejde. Vi værdsætter en åben og tillidsfuld dialog med forældrene, så vi sammen kan skabe de bedste rammer for børnenes trivsel og udvikling.
Vi har traditioner året rundt, blandt andet fastelavn, bedsteforældre-blomsterdag, skovuge, motionsdag, lygtefest og julefrokost.
I vores børnehus er vi én institution fordelt på to matrikler med ca. 110 børn.
I Afdeling A er vi tre vuggestuegrupper; Stjernedrys, Stjerneskud & Stjernestøv og to børnehavegrupper; Stjernerne & Regnbuen.
I Afdeling B har vi vores storbørnsgruppe, Uglerne.
Fra 1. april - 31. marts har man som barn sit sidste år i børnehaven hos Uglerne inden skolestart.
De to huse ligger med ca. 500 meters afstand fra hinanden. Vi besøger hinanden med jævne mellemrum, hvilket for Uglerne er et glædeligt gensyn med gamle venner og voksne. For de kommende Ugle-børn giver det god mulighed for at lære deres kommende børnehave og voksne at kende på en tryg og legende måde. I sommerferien i ugerne 29, 30 og 31, slår vi os sammen i Afdeling A.
Veksø er skønt og landligt område, med Brønsmose, legepladser i nærområdet, natur og små stier, hvor der er plads til små eventyr. Vi har et godt samarbejde med skolen, hvor vi også har mulighed for at låne hallen til motorisk udfoldelse. Begge huse ligger i gåafstand til S-toget, hvilket børnehavegrupperne ofte gør brug af til længere ture med madpakker.