En god indkøring giver jeres barn den bedste start.
Det er en stor ændring for jeres barn at starte i, eller skifte institution. Det vil derfor være en stor hjælp for jeres barn, hvis I sætter god tid af til indkøringen. Vi lægger vægt på, at indkøringen sker i et roligt tempo, hvor I og jeres barn kan kan lære os og hverdagen at kende, og hvor vi langsomt og trygt for oparbejdet en god relation til hinanden.
I vuggestuen anbefaler vi, at I afsætter 2 uger til indkøringen. Det vil primært være en fast voksen, som står for indkøringen og laver aftaler med den forælder som er med. Den første dag vil du være sammen med dit barn i en times tid på stuen og møde de andre voksne og børn. Du skal regne med at deltage i en lille uge, hvorefter dit barn kan prøve at være alene. Når dit barn er klar, giver vi dig som forælder et kærligt skub til en kop kaffe i alrummet eller komme tilbage efter 1 times tid. Hver dag vil vi aftale hvordan næste dag skal forløbe, og hvor lang tid dit barn er klar til at være alene. På den måde vil dit barn roligt vænne sig til nye voksne og omgivelser. Når hverdagen starter, vil det i begyndelsen være en stor hjælp for dit barn med korte dage, så har det stadig energi og overskud til at glæde sig til næste dag.
I børnehaven anbefaler vi, at I afsætter 1 - 2 uger til indkøringen. Hvis jeres barn tidligere har været i en institution, vil 1 uge som regel være passende. Det vil primært være en fast voksen, som står for indkøringen og laver aftaler med den forælder som er med. Den første dag vil du være sammen med dit barn i en times tid på stuen og møde de andre voksne og børn. Du skal regne med at deltage den første dag, hvorefter dit barn kan prøve at være alene. Når dit barn er klar, giver vi dig som forælder et kærligt skub til en kop kaffe i alrummet eller komme tilbage efter 1 times tid. Hver dag vil vi aftale hvordan næste dag skal forløbe, og hvor lang tid dit barn er klar til at være alene. På den måde vil dit barn roligt vænne sig til nye voksne og omgivelser. Når hverdagen starter, vil det i begyndelsen være en stor hjælp for dit barn med korte dage, så har det stadig energi og overskud til at glæde sig til næste dag.
Hvis jeres barn allerede går i vuggestuen i Mælkevejen, står vi internt for indkøring i mellem stuerne. Vi lægger en plan for de 2 uger op til opstart, hvor jeres barn kommer på besøg på sin nye stue, hvis nødvendigt, med en velkendt voksen. Vi anbefaler stadig ved start i børnehaven, at have korte dage i begyndelsen, da jeres barn bruger ekstra energi på at lære de nye omgivelser at kende.
Det er vigtigt for os med et godt samarbejde med jer forældre, da det giver den bedste start. Vi anbefaler, man tager det stille og roligt derhjemme i starten, og ikke har så mange aktiviteter. Forsøg at være tydelig i dit kropssprog når du aflevere og henter, så barnet kan mærke at du ikke er urolig. Se flere gode råd før jeres barn starter i Mælkevejen.