Velkommen til Mælkevejen.
I vores børnehus er vi én institution fordelt på to matrikler med ca. 110 børn.
I Afdeling A er vi tre vuggestuegrupper; Stjernedrys, Stjerneskud & Stjernestøv og to børnehavegrupper; Stjernerne & Regnbuen.
I Afdeling B har vi vores storbørnsgruppe, Uglerne.
Fra 1. april - 31. marts har man som barn sit sidste år i børnehaven hos Uglerne inden skolestart.
Veksø er skønt og landligt område, med Brønsmose, legepladser i nærområdet, natur og små stier, hvor der er plads til små eventyr. Vi har et godt samarbejde med skolen, hvor vi også har mulighed for at låne hallen til motorisk udfoldelse. Begge huse ligger i gåafstand til S-toget, hvilket børnehavegrupperne ofte gør brug af til længere ture med madpakker.
De to huse ligger med ca. 500 meters afstand fra hinanden. Vi besøger hinanden med jævne mellemrum, hvilket for Uglerne er et glædeligt gensyn med gamle venner og voksne. For de kommende Ugle-børn giver det god mulighed for at lære deres kommende børnehave og voksne at kende på en tryg og legende måde. I sommerferien i ugerne 29, 30 og 31, slår vi os sammen i Afdeling A.
Vi har traditioner året rundt, blandt andet fastelavn, bedsteforældre-blomsterdag, skovuge, motionsdag, lygtefest og julefrokost.